Tilføjet: 12-08-2004 22:07:03 - Sidst ændret: 21-08-2004 16:22:33
Som standard bliver Messenger installeret sammen med Windows XP. Det er dog ikke alle der ønsker at benytte dette program, så derfor kan man jo lige så godt fjerne det hvis man alligevel ikke vil bruge det.
Du fjerner den ved at skrive nedenstående kommando i Start -> Kør:
Tilføjet: 21-08-2004 16:27:03 - Sidst ændret: 28-01-2006 16:28:27
Flere og flere oplever efterhånden problemer med atapi.sys når de installerer en service pack i Windows XP. Et eksempel på fejlen kan ses herunder.
Atapi.sys filen er en standard Microsoft driver til din harddisk / CDROM drev, og service pack installationen kan nogle gange ikke selv få lagt den nye version af filen ind. Fejlen kan bl.a. skyldes at du har installeret programmer som f.eks. Daemon Tools eller Alcohol, altså programmer til at lave virtuelle drev.
Løsningen er at du enten afbryder installationen af service packen, lukker de førnævnte programmer og starter service pack installation igen, eller også skal du selv slette filen som normalt ligger i folderen C:Windowssystem32drivers. Du ødelægger ikke noget ved at slette denne fil, da service pack installationen med det samme ligger den nye version af filen ind efter du har trykket på "Retry / Forsøg igen".
OBS: Det er muligt du skal trykke på "Retry / Forsøg igen" et par gange inden service pack installationen finder ud af at du selv har slettet filen!
Tip: Fjern ikon ved deaktiveret Windows XP firewall
Tilføjet: 21-08-2004 16:27:55 - Sidst ændret: 19-07-2006 00:12:40
Service pack 2 til Windows XP indeholder som bekendt en masse ændringer som skal forbedre sikkerheden i Windows XP. En af ændringer er at den indbyggede firewall nu er slået til som standard. Det er dog ikke alle der ønsker at gøre brug af denne firewall, så derfor kan man vælge at slå den fra. Dette vil Windows XP dog brokke sig over hvis der ikke er en anden firewall som f.eks. Sygate eller ZoneAlarm installeret på PCen. Windows brokker sig ved at vise en besked som nedenstående.
Man kan bare ignorere beskeden og klikke på den for at fjerne den. Dog forbliver det lille røde ikon nede i taskbaren. Dette kan dog fjernes ved at gøre følgende:
Engelsk Windows
Højreklik på ikonet og vælg "Open Security Center"
Klik på "Change the way Security Center alerts me"
Fjern markeringen i "Firewall" og klik på "OK"
Dansk Windows
Højreklik på ikonet og vælg "Åbn Sikkerhedscenter"
Klik på "Skift måden, som Sikkerhedcentret giver mig besked"
Tilføjet: 25-08-2004 19:25:34 - Sidst ændret: 28-01-2006 16:32:59
Nogle ting er det rart nok at blive informeret om, men ikke alt. Mange har sikkert oplevet at få nedenstående besked hvis der ikke er så meget plads på et drev.
Det kan dog hurtigt blive irreterende at modtage denne besked i tide og utide, så derfor kan det være rart at slå den fra. Dette kan gøres ved at hente denne reg. fil. Efter du har hentet filen, dobbeltklikker du på den og svarer ja til at tilføje ændringerne til registreringsdatabasen. Genstart derefter, og du vil nu ikke længere modtage den besked.
Tip: Fjern fast baggrundsfarve på skrivebordets ikoner
Tilføjet: 30-06-2005 20:32:37 - Sidst ændret: 30-06-2005 20:41:45
Hvis man til sit skrivebord bruger et billede som baggrund i stedet for en fast farve, kan man komme ud for at der stadig er en fast baggrundsfarve på teksten til ikonerne på skrivebordet som vist på nedenstående billede.
Dette er ikke specielt kønt, og der kan heldigvis laves om på det.
Engelsk Windows XP
Højreklik på "My Computer" og vælg "Properties"
Vælg fanebladet "Advanced"
Klik på "Settings" under "Performance"
På fanebladet "Visual Effects" markeres "Use drop shadows for icon labels on the desktop"
Klik på "OK"
Dansk Windows XP
Højreklik på "Denne Computer" og vælg "Properties"
Vælg fanebladet "Avanceret"
Klik på "Indstillinger" under "Ydeevne"
På fanebladet "Visuelle effekter" markeres "Brug skygger til ikoner på skrivebordet"
Klik på "OK"
I visse tilfælde kan Windows nu finde på at aktivere et standard Windows XP tema (grøn Start knap, og blå menubar). Sker dette skal man blot ændre det tilbage til det tidligere tema.
Hvis der efter stadig er en fast baggrundsfarve på teksten til ikonerne på skrivebordet, så tjek følgende.
Engelsk Windows XP
Højreklik et sted på skrivebordet og vælg "Arrange Icons By"
Klik på "Lock Web Items On Desktop" for at fjerne markeringen af punktet
Dansk Windows XP
Højreklik et sted på skrivebordet og vælg "Arranger ikoner efter"
Klik på "Lås elementer med webindhold på skrivebordet" for at fjerne markeringen af punktet
Den faste baggrundsfarve på ikonerne vil være forsvundet som vist på nedenstående billede.
Tip: Adgang til Task Manager / jobliste er deaktiveret
Tilføjet: 25-01-2006 20:37:38 - Sidst ændret: 25-07-2006 17:48:12
Hvis man er, eller har været, angrebet af virus eller spyware, kan man komme ud for at man ikke kan åbne Task Manageren / joblisten. Man vil i sådan et tilfælde så nedenstående fejl.
Man kan dog heldigvis nemt aktivere det igen sådan så man kan bruge Task Manageren / joblisten som normalt.
Klik på Start knappen, vælg derefter Run / Kør, og indtast nedenstående:
Alternativt kan man også bruge et lille program som en fyr ved navn Doug Knox har lavet. Det kan også lave ændringen. Programmet kan hentes på hans hjemmeside. Når man har hentet programmet og startet det, så skal man blot sætte kryds i feltet "Enable Task Manager", og derefter klikke på "Apply" knappen.
Så kan man igen bruge Task Manageren / joblisten som normalt.
Tip: Internet Explorer kan kun hente 2 filer af gangen
Tilføjet: 25-01-2006 21:04:14 - Sidst ændret: 25-01-2006 21:05:52
Som standard er Internet Explorer indstillet til at man kun kan hente 2 filer af gangen fra samme sted. Denne funktion er indført for at overholde RFC 2068, men kan ofte være irriterende og hæmmende - især hvis man har en hurtigt internetforbindelse. Man kan dog heldigvis selv ændre det, og dermed selv bestemme hvor mange filer man vil kunne hente af gangen.
Dette kan gøres ved at hente denne .reg fil. Efter du har hentet filen, dobbeltklikker du på den og svarer ja til at tilføje ændringerne til registreringsdatabasen. Næste gang Internet Explorer startes, vil du nu kunne hente op til 10 filer af gangen fra det samme sted.
Tilføjet: 19-07-2006 21:04:05 - Sidst ændret: 19-07-2006 21:05:01
Man kan komme ud for at Windows melder om fejl via et "Just-In-Time Debugging" vindue i et ellers tilsyneladende velfungerende program. Vælger man at klikke ja, kan man få et variende resultat alt efter hvilket program der er årsag til fejlen, og alt efter om man evt. har ét eller flere udviklingsprogrammer så som Borland Delphi eller Microsoft Visual Studio, installeret.
Som almindelig bruger kan man som regel ikke bruge denne fejl til noget, og vinduet kan derfor blot være til stor irritation. "Just-In-Time Debugging" kan dog heldigvis slåes fra. Dette gøre således.
Engelsk Windows
Åben Microsoft Internet Explorer
I menuen "Tools" vælges punktet "Internet Options"
Vælg fanebladet "Advanced"
Sæt kryds i punktet "Disable Script Debugging (Other)" og klik på "OK"
Dansk Windows
Åben Microsoft Internet Explorer
I menuen "Funktioner" vælges punktet "Internetindstillinger"
Vælg fanebladet "Avanceret"
Sæt kryds i punktet "Deaktiver Script-fejlfinding (anden)" og klik på "OK"
"Just-In-Time Debugging" vinduet vil nu ikke blive vist længere.
OBS: Ved (gen)installation eller opdatering af Microsoft Office, kan ovenstående indstilling blive lavet om sådan så "Just-In-Time Debugging" bliver aktiveret igen!